Om kunstneren
En polymer-ler* kunstner
Jeg, Debbie Kronsted, er kunstner med en forkærlighed for polymer-ler – og jeg har arbejdet med det i over 15 år.
Hvis jeg skal beskrive min stil med ét ord, så er det: frihed. Jeg går ikke op i regler, trends eller hvad der er “in”. Når jeg får en idé, så laver jeg den. Når en ny teknik popper op i hovedet, så prøver jeg den af.
For mig findes der ikke noget, der hedder god eller dårlig smag.
Kan du lide det? Så er det godt nok!
Bliver du glad af det? Så er det helt perfekt.
Du kan også hurtigt se én ting: Jeg er ikke minimalist.
Min nysgerrighed driver mig. Derfor arbejder jeg ikke kun med polymer-ler, men også med flet, makramé, kumihimo – og indimellem leger jeg med træ og metal, når jeg laver smykker.
Jeg bor i Hornsherred, midt i naturen og med vand på begge sider. Det er et sted, hvor stilheden, dyrelivet og årstidernes skiften hele tiden giver mig ny inspiration. Farverne, strukturerne og mønstrene, jeg ser hver dag, sniger sig ofte med ind i mine værker – nogle gange uden at jeg selv opdager det med det samme.
Min rejse begyndte ved et tilfælde: Jeg faldt over polymer-ler online, og huskede, at jeg havde noget liggende i kælderen fra dengang, min datter og jeg lavede dukkehus-ting. Det var stadig blødt – og jeg var solgt! Lad mig bare sige det, som det er: polymer-ler er stærkt vanedannende.
Da “polymer-verdenen” stadig er ret lille, kender mange af os hinanden. Jeg har med tiden trænet via internettet med nogle af de største polymerkunstnere.
I dag skaber jeg brugskunst i polymer-ler: tepotter, kander, vaser, lamper, skåle, smykkeskrin – og smykker, selvfølgelig.
Jeg håber, du nyder at kigge med.
*Polymer-ler er et kunstigt ler

The official publication of the International Polymer Clay Association
Read the publication
Society Polymer Week
Visit the blogAlso Featured in...
-
Wise Artist #513 - Maj 15, 2021
Visit the website -
Studio Mojo #553 - Feb 26, 2022
Visit the website -
Studio Mojo #563 - Maj 21, 2022
Visit the website